Motorpoint Audi Q3 Foran Model

Flexleasing af luksus- og premiumbiler

Flexleasing er vejen til din drømmebil. Du undgår at betale fuld registreringsafgift på én gang, men betaler i stedet løbende afgift i månedlige rater. Det betyder, at luksus- og premiumbiler er indenfor rækkevidde. 

Flexleasing til privat og erhverv

Flexleasing kan bruges til både private og erhverv, og det er en efterspurgt leasingform. Særligt, når der er tale om dyrere biler som premium- og luksusbiler. Der er nemlig en række fordele ved flexleasing i forhold til, hvis du købte bilen kontant.

I stedet for at betale den fulde registreringsafgift på én gang, som man gør, når man køber en bil, opdeles betalingen af afgiften i små, månedlige rater. Og du betaler kun afgiften, når bilen er aktiv. Dermed undgår du en stor likviditetsbinding i bilen, og samtidig bliver betalingen langt mere attraktiv.

Alle aftaler, vi laver hos Motorpoint, er flexleasing. Og for rigtig mange er flexleasing vejen til at kunne køre i drømmebiler fra alle de eksklusive mærker.

Kontakt os

Hvad er flexleasing?

Flexleasing kan kun ske gennem et leasingselskab. Det er ikke muligt for private at eje biler, der flexleases. Derfor køber leasingselskabet bilen og lejer den ud til dig med en flexleasingaftale. Med flexleasing undgår du at betale den fulde registreringsafgift på bilen, men betaler kun en procentsats i de måneder, hvor bilen er aktiv. Det gør betalingen til SKAT væsentligt mindre, og du slipper for en stor likviditetsbinding i bilen, fordi leasingselskabet finansierer købet.

Aftalen løber typisk i 12 måneder, og når den udløber, kan du vælge at få genberegnet aftalen og fortsætte med at køre i bilen i en ny periode. Ønsker du ikke det, skal du indfri restværdien, og det kan ske ved at anvise en køber til bilen eller lade os hjælpe dig med at finde en køber gennem vores netværk.

Premiumbiler på lager

Alle lagerbiler
Motorpoint Audi RS Mercedes AMG (4)

Hvordan fungerer flexleasing?

En flexleasingaftale sammensættes efter dit behov og består af:

  • Udbetaling
  • Månedlig ydelse
  • Restværdi
  • Eventuelt tilkøbsservices

Der kan skrues på alle parametre, og det er derfor, at leasingmarkedet kan være svært at gennemskue. En lav udbetaling og en lav månedlig ydelse kan resultere i en restværdi, som er langt højere, end hvad bilen kan sælges for. Og så hænger du på en stor regning, når leasingaftalen udløber, og restværdien skal indfries, i stedet for at pengene var betalt løbende gennem aftalen.

Hos Motorpoint gennemgår vi alle parametre med dig, og vi sætter altid en realistisk restværdi. Vi har erfaring med markedet og stor indsigt, og vi kan derfor komme med et realistisk bud på, hvad bilen er værd om et år.

Vi tilbyder desuden ekstra services til kontrakten som service- og reparationsaftaler, og det giver dig fuld tryghed.

Motorpoint Kvindelig Sælger Og Familie (6)

Tilpas din leasingaftale

Der er masser af muligheder for at tilpasse din leasingaftale, så den matcher dine behov. GPS tracking, digital kørebog, keramisk coating og serviceaftale er blot nogle af de tilvalg, du kan lave.

Vi hjælper dig med at sammensætte den helt rigtige aftale.

Læs mere om mulighederne

Motorpoint Audi Q3 Blaa Model Foran

Hvad koster flexleasing?

Flexleasing kan bruges til både nye og brugte biler. Det mest fordelagtige er at vælge en bil, der er mere end 36 måneder gammel, fordi du vil få den laveste udgift pr. måned.

Der er nemlig forskellige satser for, hvor meget af registreringsafgiften, der skal betales hver måned, når bilen er aktiv. Og den sats afhænger af bilens alder:

  • 0-3 måneder – månedlig betaling på 2% af den totale registreringsafgift.
  • 3-36 måneder – månedlig betaling på 1% af den totale registreringsafgift.
  • 36+ måneder – månedlig betaling på 0,5% af den totale registreringsafgift.

Udover den månedlige betaling af registreringsafgiften består leasingydelsen af en rentebetaling til finansiering af køb af bilen samt betaling til os som leasingselskab for at stå for aftalen.

Motorpoint BMW I4 Ved Trae

Skal vi prøve hinanden i tre måneder?

Usikker på leasing? Lad os prøve hinanden af i tre måneder.

Der kan være mange spørgsmål og usikkerheder, når man skal lease første gang. Derfor tilbyder vi, at vi kan prøve hinanden af i tre måneder. Du får tre måneders operationel leasing uden udbetaling, og herefter kan du frit vælge, om du vil fortsætte eller ej. 

Kontakt os og hør mere

  • Specialister i leasing
    Specialister i leasing
    Vi tilbyder alle former for leasing og giver grundig rådgivning. Få en skræddersyet leasingaftale hos os.
  • Vi dækker hele landet
    Vi dækker hele landet
    Uanset hvor du bor, hjælper vi dig med at finde drømmebilen. Kontakt os eller besøg vores showroom.
  • Biler, der kan lidt mere
    Biler, der kan lidt mere
    Vi har en passion for biler, der kan lidt mere og er lidt mere. Alle biler i vores showroom er håndplukket.