Motorpoint Mclaren 570Lp GT Aaben Doer Taet Paa

Vi gør bildrømme til virkelighed

Hos Motorpoint har vi en passion for eksklusive biler, og vi er specialister i leasing. Hver dag hjælper vi vores kunder med at få bildrømmene til at gå i opfyldelse, og vi kan også hjælpe dig. Her kan du læse mere om, hvad Motorpoint er.

Hos Motorpoint går bildrømme i opfyldelse

Drømmer du om en særlig bil? En bil der kan lidt mere, ser ud af lidt mere, og på alle måder er lidt mere? Så finder du den hos Motorpoint.

Vi er specialister i eksklusive biler i luksus- og premiumklassen, og vi har håndplukket alle biler, der står i vores showrooms. Vi har en passion for biler, der er udover det sædvanlige. Biler, der får forbipasserende til at spærre øjnene op. Biler, hvor komfort og interiør er i top. Biler, der taler mere til hjertet end hjernen. Hos os er en bil ikke bare en bil. Det er en oplevelse, en livsstil og en glæde ved hver dag at sætte sig bag rattet i ens drømmebil.

Måske ved du præcis, hvilken bil du skal have, eller måske ved du, hvad den skal kunne uden at kende mærke og model. Vi har erfaring, viden og indsigt i bilmarkedet og tilbyder rådgivning og sparring og hjælper dig med at finde den helt rigtige bil. Og vi hjemtager selvfølgelig også gerne bilen, når vi finder den. Altid til fast pris.

I vores showrooms i Hørsholm, Esbjerg og Silkeborg kan du lade dig inspirere af de biler, vi nøje har udvalgt. Opleve fornemmelsen ved at sidde i en ekstraordinær bil og fornøjelsen ved at køre den. Vi tager gerne en uforpligtende kop kaffe og fortæller, hvad vi kan gøre for dig.

Fleksibilitet er nøgleordet i Motorpoint. Det kommer til udtryk på mange måder, men først og fremmest laver vi fleksible leasingaftaler, der er tilpasset dig. Vi tilbyder alle former for leasing, og du kan lease i kortere eller længere perioder. Kør i en cabriolet om sommeren og en SUV om vinteren eller find bilen, der matcher dit behov året rundt. Vi skræddersyer en aftale til dig.

Det vigtigste for os er, at du altid kører i din drømmebil. Men vi ved også, at drømme forandrer sig, og fortryder du, kan aftalen opsiges. Den fleksibilitet er helt unik for Motorpoint. Og uanset, hvor drømmene så tager dig hen, finder vi bilen til dig.

Kom til Track Day på FDM Jyllandsringen

Som kunde hos Motorpoint får du tilbud om at komme til Track Day på FDM Jyllandsringen. Her kan du få mulighed for at teste, hvad din bil kan på en lukket bane, og få tips og tricks til at forbedre din kørestil.

Vi har også Top Gear Challenge, hvor det gælder om at sætte hurtigste omgangstid på banen. 

Derudover er der lækkert mad, godt selskab og mulighed for at sparke dæk. 

  • Specialister i leasing
    Specialister i leasing
    Vi tilbyder alle former for leasing og giver grundig rådgivning. Få en skræddersyet leasingaftale hos os.
  • Vi dækker hele landet
    Vi dækker hele landet
    Uanset hvor du bor, hjælper vi dig med at finde drømmebilen. Kontakt os eller besøg vores showrooms.
  • Biler, der kan lidt mere
    Biler, der kan lidt mere
    Vi har en passion for biler, der kan lidt mere og er lidt mere. Alle biler i vores showroom er håndplukket.